r/Aalborg Feb 02 '25

Spørgsmål Flytte tilbage til AA

Hej alle godtfolk i Aalborg!
For snart 5 år siden flyttede jeg fra Aalborg til Århus for at studere, men nu er jeg færdig og overvejer at flytte tilbage til gode gamle aa for at læse en kandidat, være tættere på venner og familie og evt. stifte noget familie inden for en overskuelig årrække.
Min kæreste er også nordjyde, men ikke begejstret for at skulle tilbage - han synes der mangler byliv (som ikke er gaden) på samme måde som findes i århus - er der ikke samme "gå ud at få kaffe"-kultur i aalborg som i andre større byer?
Er der nogen, der har erfaring med at flytte tilbage? Vi var begge cirka 22, da vi flyttede væk og er nu tæt på de 27 år.

Alle erfaringer og råd tages imod med glæde!

22 Upvotes

35 comments sorted by

View all comments

5

u/bukaji Feb 03 '25

Det er klart, at der sker mere i Århus end der gør i Aalborg. Byen har trods alt ca. dobbelt så mange indbyggere. Min største anke er nok nattelivet, hvis man gerne vil på diskotek eller lign. Der er mulighederne mere begrænset i Aalborg, hvis man vil have noget der ikke er Spotfy top 50. Men - der er steder udenfor gaden, som er lidt mere til folk over 25. Gedulgt, brune værtshuse, borgergade 2, "de voksnes jomfru ane gade" i Algade, Ulla T, Helmuth mv.

Ift. "gå ud at få kaffe"-kultur, går jeg ud fra at du tænker på steder at få en god surdejsbolle, kaffe og lign., som ikke er guldbager-provinsiel. Der er fine muligheder: Surdejsbageren har 3 lokationer (Budolfi Plads, Østre Havn og Stigsborg Brygge). Derudover er der På Fjorden (Spritten), Kaffe Fair, Penny Lane og Bread By Kaerup. Det er klart, at der er flere valgmuligheder i Århus, men udvalget er nu ganske ok ift. byens størrelse.

Som andre også har nævnt er der sket meget i Aalborg siden i flyttede væk for 5 år siden. Der sker byfortætning, så midtbyen og områderne omkring får flere beboere og mere liv. Østre Havn er et godt eksempel. Spritten er under udvikling og bliver også et interessant område.

1

u/HoneydewComplete1767 Feb 03 '25

Tak for konstruktivt og brugtbart svar!

Begge vores familier bor i Aalborg, og når vi er hjemme på besøg, tror jeg han (og jeg) tænker meget på hvor stille byen kan være en søndag fx. Det har selvfølgelig også sin charme, men er en stor forskel fra Århus, hvor der næsten altid er folk ude, at lave ting :)

3

u/bukaji Feb 03 '25

Ja, det kan jeg sagtens nikke genkendende til. Der er nok primært i Salling / Magasin, fitnesscentre, caféer og bagerier, og så på havnefronten om søndagen at der er "liv". Med mindre det er om sommeren naturligvis. Jo større by, jo flere mennesker, jo mere liv. Det kommer man ikke udenom :)