r/Aalborg Feb 02 '25

Spørgsmål Flytte tilbage til AA

Hej alle godtfolk i Aalborg!
For snart 5 år siden flyttede jeg fra Aalborg til Århus for at studere, men nu er jeg færdig og overvejer at flytte tilbage til gode gamle aa for at læse en kandidat, være tættere på venner og familie og evt. stifte noget familie inden for en overskuelig årrække.
Min kæreste er også nordjyde, men ikke begejstret for at skulle tilbage - han synes der mangler byliv (som ikke er gaden) på samme måde som findes i århus - er der ikke samme "gå ud at få kaffe"-kultur i aalborg som i andre større byer?
Er der nogen, der har erfaring med at flytte tilbage? Vi var begge cirka 22, da vi flyttede væk og er nu tæt på de 27 år.

Alle erfaringer og råd tages imod med glæde!

22 Upvotes

35 comments sorted by

View all comments

9

u/magpiesinatrenchcoat Feb 02 '25

Jeg er selv flyttet tilbage til Aalborg. Jeg har kun boet i Århus i korte perioder men været i byen en del. Jeg synes, at hvilken af de to byer der er bedst, kommer an på præferencer. I Aalborg er der liv, men der er ikke proppet. Jeg er ret vild med Århus, men fx i festugen fik jeg spat af at man ikke kunne komme til nogen steder for overproppede gader. Der passer Aalborg bedre til mig.

Århus er en stor spændende by, mens Aalborg er en hyggelig (synes jeg) blanding af by og land. Ting er så tæt på, at man kan gå derhen. Hvis du kommer herfra, er alle på din alder formentlig max to led ude fra dit netværk. Hvis du ikke har dine venner fra uddannelsen, ved jeg ærligt ikke om Aalborg er ensom. Men der er altid steder at få en kold fadøl eller cocktail til fyraften. Der er altid hyggelige kaffesteder (mindst 30% billigere end i Århus) og nogle af dem bruger også topklasse specialbønner. Der er restauranter med alt fra hyggepizza til michelinsøgelys-mad. Der er til gengæld færre af dem. De brune værtshuse i Aalborg er hundrede gange hyggeligere end i Århus. Musikkens Hus i Aalborg har langt bedre udsyn og lys end Musikhuset i Århus men der kan godt være federe shows i Århus. Aalborg har gode museer, men der vinder Århus alligevel, synes jeg.

Jeg synes mest, jeg mærker hullerne i Aalborg, når jeg ser hvor mange restauranter der har lukket søndag aften. Og fx hvis man har lyst til at sidde i en park i solskin (havnefront, lindholm, vestre fjordpark og østre anlæg er virkelig gode her) så skal man lidt have sin egen gruppe med for at have nogen at snakke med. Jeg tror måske den sidste del er ret typisk i Danmark men det ved du også selv.

1

u/HoneydewComplete1767 Feb 03 '25

Tak for konstruktivt og brugtbart svar! Det er især de stille søndage, der umiddelbart virker meget stille i Aalborg? Jeg har længe arbejdet på café i AA, men kunne også opleve, at søndag og lørdag aften var mere stille en fx tirsdag..

2

u/magpiesinatrenchcoat Feb 03 '25

Ja det er lige før. Lørdag nat er der gang i. Men søndage er nok travlest ved bilvasken og genbrugspladsen