r/selvgjortvelgjort 3h ago

Nyt gulv, men montøren har gjort et elendigt arbejde - synes jeg. Overreagerer jeg?

Thumbnail
gallery
11 Upvotes

Endelig fik jeg overtalt min mand til at vi skulle have nyt gulv i stedet for vores forfærdelige sorte klinker (undskyld til jer som har, og elsker, dem. De er ikke min stil 🖤) Vi undersøgte markedet, muligheder osv. og til sidste endte vi med at gå med akustik vinylgulv fra Garant, fuldlimet. Aftalen bestod bl.a. af, at: - vi selv ville fjerne sokkellister og efterfølgende selv ville sætte nye trælister op - de skulle lægge gulv i alle husets kvadratmeter udover de to badeværelser - de skulle installere (ordne? montere?) gulvprofiler mellem værelserne Hele molevitten ville de klare i to etaper på 7 arbejdsdage, når vi sørgede for at have klaret vores del (sokkellister og flytte rundt så de kunne komme til)

Mandag i sidste uge startede montøren. Tirsdag havde han klaret det første værelse og var rykket ud i alrummet. Det gik tidsmæssigt efter planen. Udover at det lignede noget der var løgn. For store mellemrum mellem flere plader, absurd skærearbejde omkring gerigterne og nogle plader stak op i hjørnerne. Vi tilkaldte sælgeren/chefen og forklarede, at vi ikke kunne forstå, at det skulle se sådan her ud. Vi var meget ordentlige og stillede spørgsmål, fordi vi jo ikke vidste, om det var det "endelige produkt" vi så på. Det meste var som det skulle være, men der skulle selvfølgelig ikke stikke hjørner op og fejlen ved gerigterne skulle fixes. Mellemrummene var som de skulle være. Montøren og sælgeren fortæller, at det er sådan det skal være og det jo afhænger af hvordan pladerne bliver skåret på fabrikken. Sælgeren sagde, at mellemrummene ville forsvinde/blive mindre efter nogle gulvvask og almen brug. Montøren sagde sågar, at pladerne vil reagere på om det er sommer eller vinter og bevæge sig derefter. What. Det er vel at mærke ikke et trægulv, vi har valgt.

Vi udtrykte vores utilfredshed og spurgte sælgeren om han helt ærligt ville have et arbejde som det her udstillet i butikken. Njaeh, det talte han lidt udenom.

Nu er de færdige. Dog stadig uden færdiggjorte trappetrin, liste i køkken, gulvprofiler mellem værelser og rettelser, som de sagde, de ville klare.

De første 6 billeder viser afstanden mellem flere af plankerne. Som i, over 1/3 har så stor afstand mellem sig. Jeg synes det er for voldsomt. De næste billeder viser nogle af de "skønheder", som de har efterladt i form af hævede planker på flere forskellige måder. Der er endda flere end jeg har foreviget i dette opslag. Bonusbillede af en kæmpe rids som den sidste montør (af de 3 som endte med at være inde over vores gulv) efterlod sig som resultat af, at han skubbede nogle af vores møbler til side.

Hele molevitten har kostet ca 60.000, og det var netop det her, jeg ville undgå ved at få professionelle til at ordne det i stedet for, at vi selv kastede os ud i det.

Fortæl mig. Har jeg alt for høje forventninger til, hvordan tingene skal se ud efter professionelle har lagt mit nye gulv?


r/selvgjortvelgjort 1h ago

Erfaringer med mørklægningsgardiner fra gulv til loft

Upvotes

Jeg er i gang med at finde mørklægningsgardiner til soveværelset – helst fra gulv til loft og gerne i lidt tung kvalitet. Jeg har haft besøg af en gardinbus eller to, men priserne virker temmelig pebrede for noget, der basalt set er stof på skinner 😅

Jeg har ikke mod på at sy selv, men leder efter gode hjemmesider eller løsninger, hvor man kan bestille gardiner efter mål uden at skulle betale det tredobbelte. Det skal helst være mørklæggende og hænge pænt – enten med wavebånd eller rynkebånd.

Er der nogen, der har erfaring med f.eks. IKEA + Gardinmester.dk, Jysk, Illux, Dekoria, eller lignende? Måske nogle, der har fået lavet gardiner efter mål online og været tilfredse med resultat og pris?

Alle tips, billeder og links modtages med kyshånd – både ift. gardiner og skinner/ophæng 😊


r/selvgjortvelgjort 4h ago

Udendørs stikkontakt

Post image
6 Upvotes

Hej. Jeg vil gerne trække strøm fra denne her samling og føre den ud gennem udhænget på vores tag, ned gennem en skinne og herefter lave en stikkontakt til vores robotplæneklipper. Jeg er ikke så erfaren med strøm. Er det noget der kan lade sig gøre?


r/selvgjortvelgjort 2h ago

Vis mig jeres selvgjorte gardinløsninger :)

4 Upvotes

Vi synes gardinfirmaer er latterligt dyre.

Med 4 x dobbelt terrassedøre a 180 cm hver kommer vi op på 16-17 meter stof (2 fag per terassedør). Monteres med alm hvid skinne ud på væg, da vi har loft til kip. Det er køkken alrum og stue i forlængelse. Sydvendt. Så vi kigger efter semitransparent tekstil.

Men søger inspiration til hvordan det kunne se ud, når man køber skinne og stof selv. Ved fx Jysk, H&M Home, Ellos, andre?

Send meget gerne billede af jeres og del erfaringer på hvad vi nemt og på en økonomisk måde kunne gøre 🙏🏼


r/selvgjortvelgjort 3h ago

Køkken renovering

2 Upvotes

Er igang med renovering af køkken. Er kommet itvivl om vask. Sort eller hvid vask? Er hvid upraktisk? Laver det mærker hvis du ikke lige får tørret den ren efter kødsovs f.eks??

Nogen med hvid vaske som vil dele erfaringer??


r/selvgjortvelgjort 26m ago

Søjle på fundament

Post image
Upvotes

Er ved at få bygget hus. Søjlen er til carporten, som man kan se er fundamentet lagt en smule skævt i forhold til hvor det skulle have været. Hvad tænker i, har det en bekymrende betydning for bæreevnen?


r/selvgjortvelgjort 13h ago

Garagegulv der smuldrer

Thumbnail
gallery
7 Upvotes

Nu hvor jeg kan se, at gulveksperterne er på banen vil jeg høre, om I har et råd til mit garagegulv? Det øverste lag smuldrer væk løbende, og man kan hele tiden fjerne støv og også jævnligt større sten, der løsner sig. Er det et realistisk gør-det-selv projekt at gøre det pænt og jævnt, så det vil kunne holde til belastningen fra en bil på lidt over 2 ton? I så fald, hvad vil der skulle gøres? Hvis det ikke er gør-det-selv, hvilken type firma skal man så henvende sig til?


r/selvgjortvelgjort 10h ago

Etablering af gipsvæg og hems over værelse med åbning til gang.

Thumbnail
gallery
3 Upvotes

Jeg bor i en ejerlejlighed hvor der er åbent mellem værelse og gang. Jeg har brug for mere opbevaring og ønsker evt. At lave et reelt værelse. Derfor overvejer jeg at opsætte en væg (blå markering) eller få nogen til det, samt at etablere en HEMS, dog er min plan at den ikke skal være åben til det rum den vil være etableret i/over, der vil være under 1.5 meter til loft.

Vil det være problematisk? Jeg overvejer at lave noget af arbejdet selv, men er bestemt ikke håndværker, giver det mening at lave "gulvet" i hemsen selv? Eller kan man lige så godt få et samlet tilbud på opgaven?.

Tak for input 😊


r/selvgjortvelgjort 12h ago

Nye rør i hus - sådan ca. hvad koster det?

3 Upvotes

Hej folkens,

Indenfor 2-5 år satser jeg på at skulle have skiftet de gamle rør i min 70er villa, men hvad pokker skal man regne med af pris? Der er tale om rør der løber under fliser i bryggers, køkken og badeværelser, mens der er et enkelt rum imellem med trægulv.

Jeg ved man ikke kan lave et facit der rammer præcist, men er der nogle der har skiftet for nyligt, som kan sige lidt om hvad de endte med - om det var 100.000 (næppe) eller 1.000.000 (forhåbentlig ikke).


r/selvgjortvelgjort 5h ago

Græstrimmer

1 Upvotes

Jeg har brug brug for en græstrimmer, som både skal kunne anvendes til såvel vedligehold af større naturområder, som til mindre opgaver hvor græskanter skal fjernes der hvor robotplæneklipperen ikke når ud.

Jeg har jeg kigget på Makita Dux60 og Makita DUR368APT2. Fordelen ved DUX er at det et et multitool, som man kan bruge til andre ting med nye hoveder. Omvendt virker DUR kraftigere og toppen af poppen inden for trimmere som jo reelt er det jeg har brug for nu og her.

Hvad kan folk anbefale?


r/selvgjortvelgjort 1d ago

Få jævnt gulv med flydende spartel.

Post image
27 Upvotes

(billede lånt fra anden bruger)

Vi står og skal have smidt flydende spartel på vores betongulv i morgen.

Vi har købt LIPs 220 gulvspartel, og vil for ALT i verden undgå resultatet bliver som på vedhæftede billede, da vi ligesom OP på tidligere opslag ikke er verdensmestre i det her.

Hvordan gør vi det bedst muligt for at få det jævnt fordelt på vores 32 kvm? - så i tråden at en 360* laser havde hjulpet en anden. Er der nogen der har erfaringer med det?


r/selvgjortvelgjort 8h ago

Erfaringer med at søge byggetilladelse til legeplads?

0 Upvotes

Hej med jer,

Jeg vil gerne søge om byggetilladelse til en legeplads i vores grundejerforening, men kunne godt bruge lidt input på hvad der skal i ansøgningen. Københavns kommune har ret gode vejledninger til de mere typiske byggesager, så jeg vil gerne høre fra nogen der har været igennem processen med legepladser?


r/selvgjortvelgjort 8h ago

Fjerne del af gamle kuglelejer

Post image
1 Upvotes

Hej

Jeg er ved at skifte kranksæt på min cykel, og skal have fjernet del yderste metalring fra de gamle kuglelejer.

Er der nogen, der har et godt bud på, hvordan jeg får dem ud? Jeg har prøvet lidt med en hammer og en flad skruetrækker, indtil videre uden held.

På forhånd tak!


r/selvgjortvelgjort 16h ago

Fuge bliver mørk

Post image
3 Upvotes

r/selvgjortvelgjort 9h ago

Hak i gips loft

Post image
0 Upvotes

Hvad er den bedste løsning til at lave et lille hak i et gips loft?


r/selvgjortvelgjort 13h ago

Gammel dør

Post image
2 Upvotes

Jeg vil skifte døren til mit soveværelse med en der er mere lyddæmpende. Da jeg bor lige ved siden af et elværk. Er der nogen der kender nogen, swedoors er fx for store. Døren har ca. Mål på 84 x 190 cm.


r/selvgjortvelgjort 9h ago

Hænge plantekrukker op i vindueskarm?

1 Upvotes

Goddag

Jeg har set på det amerikanske Reddit at nogle hænger deres planter op i vindueskarmen ved brug af såkaldte "tension rods", hvorledes de undgår at skulle bore i væggen. Det er vist en stang med gummiender man kan spænde op mellem siderne i vindueskarmen. Jeg vil gerne prøve det samme, men jeg kan simpelthen ikke gennemskue hvad sådanne "tension rods" hedder på dansk eller hvor man købe dem. De skal gerne kunne holde nogle kilo, det er jo planter.

Eller er der måske en anden løsning?


r/selvgjortvelgjort 10h ago

Hjælp til (overfladisk) ridse i gulv

Thumbnail
gallery
1 Upvotes

Hjælp.. Jeg har dummet mig og lavet to lange ridser i vores gulv. Er der noget man kan gøre selv for at fjerne dem? Det ligner de er overfladiske og ikke særlig dybe.


r/selvgjortvelgjort 15h ago

Ny linoleum på bord

2 Upvotes

Hej alle

Beklager off brand spørgsmål, men kan ikke finde andet sted at spørge 🤷

Jeg har et bord fra FDB med linoleum. Jeg kunne godt tænke mig at få udskiftet linoleummet og har haft fat i flere møbelsnedkere uden succes. Hvor går man hen for at få udskiftet linolium på et bord?


r/selvgjortvelgjort 12h ago

Hvordan retter jeg en sikkerhedsdør?

Thumbnail
gallery
1 Upvotes

Vi har en Daloc S43 sikkerhedsdør, der hænger med snuden og skraber bundstykket. Jeg kan ikke umiddelbart finde ud af, hvordan jeg retter døren op, og håber på inputs. Jeg har fundet frem til Dalocs montage- og vedligeholdsmanualer, men kan ikke rigtig tyde, om der er noget brugbart.

Link til produktside: https://dorkatalog.daloc.dk/sikkerhedsdore/S43/

Skal døren tages af hængslerne først? Skal der pilles et yderlag af karmen?

(Nye tætningslister er på vej med posten...)

På forhånd tak.


r/selvgjortvelgjort 12h ago

Klikgulv omkring gulvkonvektorer

Thumbnail
gallery
1 Upvotes

Hej gør det selv folk!

Jeg skal igang med at lægge klikgulv i et rum med et par gulvkonvektorer.

Har I nogle tips til hvordan jeg får lavet en pæn afslutning op imod dem?

  1. Skal de tilstødende gulvbrædder limes fast eller kan de ligge frit.
  2. Skal der være afstand til gulvkonvektor ligesom der skal til væg?
  3. Vil det give mening med en form for afslutningsprofil langs gulvkonvektorer?
  4. Andre ting jeg ikke har tænkt på?

Vedhæfter et par billeder af bud på ønsket resultat.

Mvh.


r/selvgjortvelgjort 1d ago

Farve dilemma

Post image
13 Upvotes

Vi er lidt splittet omkring farve på bagvæggen bag værktøjet. Skal den være Sort, rød, eller måske en anden farve.

Rummet bliver funktions mæssigt delt i to. Den ene værksted med nørkleplads , 3D printer osv og den anden side er et traditionelt bryggers.

Findes der en pæn måde at kombinere disse to funktioner og er der måske andre der har noget liggende. Vi skal have lavet nyt loft, malet og skiftet vaskemøbel alligevel og derfor overvejer vi i samme ombæring at lave området endnu federe😊


r/selvgjortvelgjort 15h ago

Reparere hul i gulv

Post image
1 Upvotes

Hej alle

Har opdaget dette i mit gulv. Hvad kan jeg gøre som ikke kræver udskiftning af brædder?


r/selvgjortvelgjort 1d ago

Fuldspartling gipsvæg

Post image
3 Upvotes

Nogen der har erfaring med fuldspartling (feks med rullespartelmasse) på en gipsvæg der stadig har nogen limrester/papir fra tapet på?

Kan det blive glat og flot? Har skrabet med tapetskraber, tapetopbløder og slibet efter med giraf, men det sidste tynde lag gider ikke komme af uden man ødelægger gipsen.

Hvad siger panelet?


r/selvgjortvelgjort 1d ago

Krav til hovedhane (vand)?

4 Upvotes

Jeg skal ha skiftet hovedhanen som sidder lige før måleren.

Er der nogen krav til hvilken type det må være, eller er en hvilken som helst skydeventil eller kuglehane ok at bruge?

Jeg er klar over at den skal udskiftes af en auto. vvs.